mandag den 18. september 2017

fantasy festival 2017


I weekenden stod den på fantasy festival i Esbjerg. Jeg var af sted sammen med min mand. Selv om han ikke er den store fan af fantasy lige som konen er, hihi, så fik han alligevel også noget ud af dagen. For der var så bestemt rigeligt at se på og give sig til.

Her nedenunder ser i min beklædning. En sort trøje med hvide englevinger og øjeringe der matcher. Faktisk købte jeg øreringene sidste år for at have dem på til når Englens søn skulle præsenteres. Desværre blev bogen forsinket og kom først til november og altså ikke til fantasy festivallen.


Kjolerne herunder var en del af udsmykningen op ad trappen til første sal. Virkelig flotte og meget inspirerende 😍



De to skjalde som råbte navnene på op dem som skulle optræde. Det gav en helt speciel stemning og man vidste altid, hvornår man skulle være klar på pletten 😄


Haidi Wigger Klaris og Christina Bonde fortalte om spøgelser og night torror. Det var virkelig spændende. Jeg har faktisk et halvfærdigt manus til en spøgelseshistorie liggende et eller andet sted. Måske skulle jeg overvejede at genoptage den, når jeg nu fik en masse indputs fra de to dygtige forfatterinder.

Der var flere udklædte på messen. Kan ikke lige huske hvor det var de her kom fra, men flotte så de ud.


Vi var også ovre og hilse på forlaget Dreamlitt og deres tre smukke forfatterinder. Fra venstre Marie-Louise Rønning, Katja Berger i midten og Linette Harpsøe til højre. Det er på forlaget Dreamlitt at mit vintereventyr skal udgives 😃

Men faktisk har jeg kendt Marie-Louise i en del år. Vi begyndte at snakke med hinanden inde på fyldepennen.dk, et sted for forfattere, og senere var vi kollegaer på samme forlag. Så vi har fulgt hinanden lige fra det spæde manuskript til første debut. Vi er stadig betalæsere for hinanden, når vi har tid, hehe. Men det er skøn at være lidt kollegaer igen 😉


Selvfølgelig skulle jeg have Marie-Louises smukke bog med hjem. Hun lavede en hemmelig besked som jeg ikke måtte se hende skrive. Tak søde! Er så glad for både bogen og den fine hilsen 💓



Faktisk har jeg aldrig prøvet nogle af de viste spil herunder. Men synes det er virkelig interessant. Og hatten af for de spil, hvor brikkerne er malet i hånden!




Som I kan se var messen godt besøgt om lørdagen. Der var en god varme inde. Men det regnede ret vildt, så kan godt forstå, hvis alle søgte ind. Som arrangørerne sagde måtte der helt bestemt hvile en forbandelse over fantasy festivallen.


Biblioteks afdelingen var knapt så besøgt 😆


Min mand var meget tålmodig og fulgte med til alle de foredrag jeg havde krydset af. Men han blev alligevel lidt træt undervejs 😴

Yay Harry Potter stemning ved indgangen!


Det sidste foredrag vi så var med Pernille Eybye og Carina Evytt. De fortalte om deres fælles bogprojekt, hvor de først har skrevet hver deres bog og i den tredje bog går de sammen om at skrive og mixe deres personer.

Det er ikke en rigtig bogmesse uden en masse bogmærker og andet gejl 😉😎


 Vi købte de nye Freddy og monstrene bøger til min søn, men shy det er til julegave, så det er en hemmelighed 😉

Da vi endelig bevægede os udenfor stod det bare ned i stænger. Suk. Men vi kom da til at stå et godt sted, nemlig i Mjødboden 😜😆 Det var faktisk hyggeligt at snakke om og smage på mjød. Og selvfølgelig skulle vi da have en flaske med hjem 😄


Var I også på fantasy festival i Esbjerg?

Jeg fik hilst på en del forfattere og lidt forlag. Hvis jeg har glemt at hilse på nogen, så undskylder jeg. Kan godt blive lidt påvirket af at være et sted med mange mennesker på en gang, så hvis jeg er gået forbi, eller ikke hørt I har talt til mig er det ikke fordi jeg er snobbet eller noget. Jeg får bare mange impulser ind på en gang.

Håber vi ses til næste år? Og prik endelig til mig, hvis I ser mig. Elsker at snakke om bøger og alt mulig andet 😃

Ingen kommentarer:

Send en kommentar