Teaser fra eventyret

Ugens blogindlæg er blevet lidt forsinket pga. Nanowrimo (national novel writing month) og arbejde.
Jeg har spekuleret som en gal over hvilke fem ting jeg skulle fortælle om denne gang, måske noget med inspirationsbilleder, noget mere om karakterne, noget om ...

Men så fik jeg en bedre idé. Først på ugen fik jeg at vide, at bogen med de samlede eventyr er sendt til tryk, og forlaget har nævnt en udgivelsesdato, men den venter jeg med at sige til bogen er kommet sikkert fra tryk.

Teaser

I denne uges blogindlæg får I et lille uddrag fra, Eventyret om Sne, hvor Sne bliver bragt til live. Enjoy 😉

San kom på benene. Han knugede stadig om hatten. ”Måske har hun ret? Måske burde vi ikke blande os i, hvem prinsen får som brud?”

”Sikke noget sludder. Jeg skal nok skabe en prinsesse så betagende, klog og dygtig, at prinsen ved første øjekast vil blive forelsket,” sagde Dag og fløj op og klippede et stykke af en buttet, hvid sky, som hun begyndte at forme ansigt, arme og ben på.

”Jo, men hvad med det om, at en sky ikke kan kontrolleres?”

”Det råder vi bod på. Lidt ynde som rosen, fint hår som spindelvæv og hvidt som lammeskyer, hud som marmor, og så tilsætter vi intelligens og fornuft fra mennesker. Åh ja, og selvfølgelig skal hun være nysgerrig og årvågen som alle verdens dyr.” Dag gjorde et svirp med sine hænder, lidt her og lidt der. Ind imellem glimtede det af tryllestøv fra hendes dygtige og arbejdende hænder. ”Og nu mangler vi bare at puste liv i hende. Hold dig hellere for øjnene, lille væbner, strålerne er ret kraftige.”

San tog hænderne op for øjnene, men kunne ikke dy sig for at smugkigge ud mellem fingrene. Han måtte hurtigt lukke øjnene, da hele haven med ét lå badet i så stærke solstråler, at intet levende kunne se på dem uden at miste synets brug.

Dag nynnede fortryllende under hele skabelsen, og da lyset og varmen igen forsvandt, måtte hun puffe blidt til Sans skulder. ”Åben du blot dine øjne igen. Hun er klar.”

San åbnede langsomt øjnene. Foran ham stod en hvid kvindeskikkelse. Han kom på benene og tog endnu engang hatten af.

”Drej dig lidt rundt, min kære,” bad Dag og gjorde en cirkelbevægelse med hånden.

Den unge frøken adlød og drejede fronten mod dem. San tabte kæben. Kvinden foran dem var så smuk, at han måtte gnide øjnene.

”Dette er Sne,” præsenterede Dag, og Sne nejede dybt og yndefuldt for dem.

”Sne,” mumlede San. Sådan et navn havde han aldrig hørt før, men det passede virkelig godt til den skønne jomfru.