Det fantastiske ved at være forfatter
I disse dage tikker legater og bibliotekspenge ind på
forfatternes konti. Nogle kan leve af at være forfatter, andre må have et job
ved siden af. Selv kan jeg ikke leve af udelukkende at være forfatter.
Alligevel gør det, at være forfatter noget ved en. Når man først er startet, er
det svært at stoppe igen, sådan siger mange og jeg er enig. Hvis jeg ikke skrev,
ville jeg mangle en del af mig selv. En del, hvor jeg kan slippe alt kontrol og
fantasi løs.
At skrive kan tage lang tid. Først skal man have en ide,
derefter skal man opfinde sit univers, personer, miljø, plot osv. Når det er
gjort vælger nogen at skitse groft op, hvad bogen skal indeholde, andre igen
laver kapiteloversigt og andre igen igen kaster sig ud i skriverierne uden
egentlig at have en plan. Godt nu er forfatteren i gang med skrivearbejdet. For
nogen tager det et par måneder og for andre kan der gå flere år inden en bog er
færdigskrevet. Sidste punktum er sat, nu følger en masse gennemlæsning, hjælp
fra test- og betalæsere og historien skal også lige redigeres. Bogen skal
trykkes og der skal et omslag til for at sælge indholdet. Alt dette tager tid,
men forfatteren gør det alligevel selv om hele processen kan trække tænder ud.
I sidste ende, når man står med sin bogbaby i hånden, syntes det hård slid at
være glemt. Det er det her man har ventet på så længe. Nemlig at se sin ide
blive fysisk.
For at det ikke kun blive mine egne meninger i dette oplæg,
så har jeg spurgt to af mine søde skrivebuddies om de vil fortælle lidt om,
hvad de synes er fantastisk ved at være forfatter.
Den første på banen er Stephanie Fjeldsø Fischer:
Jette har spurgt mig, hvorfor jeg synes, det er fantastisk at være forfatter, og det vil jeg gøre mit bedste for at svare på.
For mig er forfatterlivet vidunderligt og magisk på
mange måder. Og jeg kan ikke udpege kun en ting, for det er når man blander
tingene, at ægte magi opstår.
Det første, der dukker op i mine tanker, er friheden.
Friheden er vigtig, når kreativiteten skal udfolde sig, for der er ikke noget
mere uinspirerende end at blive smidt i en kasse med tilhørende regelsæt. Nej,
hos mig har fantasien frie tøjler, og kan bryde alle de regler den har lyst
til. Meningen skal nok blive tydelig alligevel, når historien er færdig med at
lave sine egne regler. For mig er det bare vigtigt, at kunne give fantasien
frit spil.
Det næste der er fantastisk ved at være forfatter, er
alle de magiske og inspirerende historier og karakterer, jeg dagligt følger.
Alle deres samtaler, håb, drømme og livshistorier. Som forfatter kender man
karaktererne på mange flere plan end læseren, og nogle historier når ikke
engang ud til læserne. Men tænk at kunne følge med i nogens historie hver dag.
Det er inspirerende.
Skrivningen er også mit fristed. Her kan jeg
fantasere, eksperimentere, lufte tankerne og bare være mig. I et samfund hvor
alt kører i højt gear, og man helst skal være online døgnet rundt, er det
befriende at kunne kravle i forfatterhulen og slukke for støjen.
Der er mange flere ting, end dem jeg har nævnt, men de
tre ting, var de første der dukkede op. Det må betyde, at det er de vigtigste
punkter.
Mange tak til Stephanie. Vil du læse mere om forfatteren,
så klik her.
Den næste jeg har i fokus er Tenna Vagner, som udkommer med
en novelle inden længe:
Det
fantastiske ved at være forfatter er mange ting, men det, jeg elsker mest, er
friheden. Jeg kan skrive lige præcist det, jeg har lyst til. Jeg kan opfinde
personer, verdner og handlingsforløb. Jeg må alt dét, jeg ikke må i
virkeligheden: eksempelvis kappe hovedet af én person og give en anden evnen
til at flyve. Jeg elsker også den frihed, forfatterlivet giver mig som
menneske. En pause i alle livets skal-opgaver. Frihed fra tanker om alt det,
jeg skal og burde i morgen. Min hjerne får frihed til at drøne i højeste gear
bare for at se, hvad der kommer ud af det. Når jeg dyrker forfatterlivet
betyder det ikke noget, hvis mit hus roder, mit hår stritter eller jeg ikke har
været i bad i dag. Når jeg er forfatter bestemmer jeg i det univers, jeg
befinder mig i … det vil sige medmindre mine karakterer gør noget, jeg ikke har
bedt dem om J Det kræver tilstedeværelse og
indsats i min dagligdagsverden for at kunne skabe rummet til at nyde friheden i
mit forfatterliv. Jeg yder gerne ekstra for at kunne dyrke min frihed med god
samvittighed.
Tak
til Tennas fine beskrivelse. Vil du læse mere om hende og hendes forfatterskab
skal du klikke her.
Jeg
kan kun sige mig enig i, hvad de to forfattere siger. Frihed til selv at bestemme,
et frirum fra hverdagen og evnen til at kunne opfinde de personer og evner man
lyster.
Noget
af det jeg personligt synes er givende ved at være forfatter er, sammenholdet
forfatterne imellem. Mange er af den forestillingen at en forfatter sidder i
sit eget tommerum og digter. At forfattergerningen er ensomt. Jeg har aldrig
følt mig alene i det her fag. Efter jeg først fik meldt mig ind i et
forfatterforum, så er der altid hjælp at hente, kollegaer der støtter en og
hellere end gerne vil høre om ens tossede ideer uden at gøre nar. Sådan et
fællesskab er så givende og fantastisk. Ingen er for små og ingen for store. Om
du er på et forlag, selvudgiver eller bare skriver til dig selv – der er plads
til alle. Især elsker jeg bogmesser hvor der bliver delt kram ud til højre og
venstre. Mange forfattere kender hinanden fra det ene eller andet sted, hvis
ikke kommer man til det!
Det
sidste jeg vil sige er, hvor givende det er at glæde andre med sine historier.
Igen og igen kan jeg blive overrasket og stolt over at høre nogen sige, ”jeg
har hørt om din bog - jeg har læst din bog – eller – må jeg/vi stille dig nogle
spørgsmål om det at være forfatter?”
Større
skulderklap kan man ikke få 😀😀
Tak
fordi du læste med. Har du selv nogle tanker om det at være forfatter skal du
være velkommen til at lægge en kommentar.