Skriveprocessen og plotudvikling af Rød måne

 I september 2020 skrev jeg kontrakt med forlaget Snepryd om min næste udgivelse, Rød måne – nattens skjulte soldater. Historien er low fantasy (foregår i vores egen verden med overnaturlige elementer) og er inspireret ud fra ulvens genindvandring til Danmark. Frem til udgivelsen, vil jeg poste en serie af blogindlæg fra ide til færdig bog.

Jeg håber, I har lyst til at læse med 😉

Rød måne – skriveprocessen og plotudvikling

 

Min skriveproces med ”Rød måne” startede med en masse tanker.

- Hvordan skulle jeg bruge ulvedebatten til noget?

På det her tidspunkt var jeg allerede godt i gang med at skrive på de to første bind af Lygtemandens datter. Så min ulve ide måtte vente lidt, til jeg fik lidt huller mellem de to andre udgivelser.

Jeg oprettede en playliste på youtube med musik, hvilket jeg i øvrigt altid gør, når jeg starter på et nyt skriveprojekt. I øjeblikket ligger der 127 sange/melodier på playlisten. Alle giver noget til, hvordan jeg f.eks. føler stemningen i en skov, når det er mørkt, følelser - både dystre, kærlighed og det at føle sig fortabt og trist. Men der er også sange der siger noget om mine karakterer. Musikken sætter en masse billeder i gang i mit hoved og jeg forsøger at være åben, lytte og mærke efter, mens jeg kan høre historien tale til mig. Det lyder måske lidt underligt, men jeg bruger ikke ret tit billeder fundet på nettet som inspiration, men derimod rigtig meget, hvad min egen fantasi viser mig. Musikken bruger jeg også, hvis jeg er væk fra skriveriet og skal tilbage i den rette stemning i manuskriptet igen.

Da jeg skrev Lygtemandens datter og Englens søn havde jeg ingen plan over handlingsforløbet og jeg havde kun skrevet ganske lidt ned omkring personerne inden jeg gik i gang med selve skriveriet. Med denne historie greb jeg det lidt anderledes an, for jeg havde i forvejen en ordentlig bunke noter.

-         Det første der skulle være styr på var karaktererne: Deres styrker, svagheder, relation til hinanden og hvilken rolle de skulle have i historien.

-         

Hurtigt gik det op for mig, at det ikke bare lige sådan var til, for jeg havde jo valgt, at Rusland skulle være en del af historiens oprindelse og at en af mine hovedpersoner kom derfra … Så jeg måtte ud i at læse op på, hvordan man sammensætter russiske navne. Ikke kun fornavnet er præget ud fra kønnet, men også efternavnet. Sådan lidt som man sagde Nielssøn eller Nielsdatter i gamle dage. Et russisk navn består gerne af fornavn, mellemnavn (faderens navn med endelse ud fra om du er hun- eller hankøn) og til sidst familienavnet/ efternavnet. Spændende, og nu er jeg meget klogere på det punkt!

-         Derefter tegnede jeg en tidslinje og skrevet meget groft handlingen op.

-         Også begyndte jeg ellers at skrive.

Jeg var ikke kommet ret langt ind i historien, da jeg godt kunne mærke, at denne historie nok ikke kun blev en enkeltstående bog, så jeg måtte have en åben slutning med i tankerne og derved ændre på min tidslinje.

Når jeg skriver foregår det altid kronologisk, altså fra start til slut. Det jeg skriver, ser jeg nærmest som en film i hovedet og jeg ville heller aldrig hoppe frem og tilbage mens jeg så en film, for så ville det ikke give mening. Hvis jeg sprang rundt fra et sted til et andet, så ville jeg aldrig kunne forbinder hele forløbet. Når jeg derimod retter min historie igennem, kan jeg godt finde på at hoppe frem og tilbage, hvis jeg lige kommer i tanke om, at hvis jeg retter noget på side 145, så skal jeg huske at give et hint på side 5 osv.

Når selve historien er kommet ned på papir, det plejer jeg at kalde skelettet, for selvfølgelig kan man ikke skrive en historie perfekt første gang, så er det tid til at rette historien igennem. Under skrivningen har jeg ikke andre til hverken at læse teksten, eller give feedback. Jeg kan godt snakke om nogle ting med min mand eller mine skrivebuddies, men ellers holder jeg kortene helt tæt ind til kroppen. Når jeg selv har været over det nogle gange og ikke kan se flere fejl, får jeg betalæsere ind over. På lige netop dette projekt har jeg haft rigtig mange inde over af flere omgange. Både fordi jeg har gået til og fra flere gange og fordi jeg efter afslag fra forlag har haft brug for ekstra/friske øjne, der kunne slå ned på de ting, der var galt.

Men alt i alt fra ide til færdig skrivning er der ca. gået 3-4 år. At jeg har rettet til og skrevet om efter forlag har givet deres besyv med, er ikke talt med her. Alt om omskrivninger og forlagsjagt vil jeg fortælle mere om i næste indlæg.