torsdag den 14. juli 2022

 Fraklippet scene fra Rød måne


Det er lidt tid siden jeg har lavet et oplæg herinde og derfor syntes jeg, det kunne være sjovt at lægge et af de fraklip op, som aldrig kom med i bogen. Dels fordi jeg startede med at have seks synsvinkler, som blev skåret ned til to og fordi jeg har omskrevet historien af flere omgange.

Så her kommer en scene ud af de mange, mange siders fraklip, som aldrig kom med i bogen.

Enjoy 😉


En glød tændtes i mørket. En mand stod lænet op af en stor fyrgran med en tændt smøg i munden. Røgen sivede stille ud i natten. Han tog smøgen mellem to finger og lod slapt hånden falde ned langs siden. Foran ham lå grænsen til Europa.

Han rodede i lommen og fandt et falmet fotografi. Det var 15 år gammelt og havde været bukket en del gange. I det han foldede det ud brød månen frem fra skyerne og kastede et svagt lys på billedet.

Manden tog et sug på smøgen. Der var en kvinde på billedet. Almindelig af bygning og med brunt hår og øjne. Han sukkede. Det var så lange siden han havde set sin elskede hustru. Hun var den smukkeste kvinde han nogen sinde havde kendt.

Hans blik søgte igen mod grænsen. Han kneb øjnene sammen. Længe havde han søgt efter hendes morder. Hendes liv var som guld for ham, og når man tog hans guld skulle man bøde for det.

Han indhalerede hidsigt og smed den sidste smøgstump på jorden. Med bunden af gummiskoen skoddede han den hurtigt.

Han havde brugt lang tid på at lede efter morderen i Rusland, men nu havde han fået en ny ledetråd. Han foldede fotografiet sammen og lagde tilbage i jakkelommen. Han skulle over grænsen. Der var noget i luften. Han kunne mærke det. Morderen kunne ikke længere gemme sig.

Han smilede grumt, da en ulv hylede i det fjerne. Når han fandt morderen ville han tage sin hævn over Mariannas død. Han satte i løb med et brøl. Hvis han kunne ville han flå den usling i småstykker.

Hans muskler sitrede, og han følte en særlig kraft fra månen, efterhånden som han løb mod grænsen.  Snart ville en rødlig skygge lægge sig tilrette over månen. En skygge af blod. Fjendens blod. Det skulle han nok sørge for!



Har du et bud på hvilken person denne scene er skrevet over, så skriv det gerne til mig i en besked. Ingen spoilere over for læsere, som endnu ikke har fået bogen læst endnu naturligvis 😉