Fantasy festival 2022

 I år har jeg lavet lidt anderledes, da jeg i stedet for et langt indlæg har kreeret en video:

 Fraklippet scene fra Rød måne

Det er lidt tid siden jeg har lavet et oplæg herinde og derfor syntes jeg, det kunne være sjovt at lægge et af de fraklip op, som aldrig kom med i bogen. Dels fordi jeg startede med at have seks synsvinkler, som blev skåret ned til to og fordi jeg har omskrevet historien af flere omgange.

Så her kommer en scene ud af de mange, mange siders fraklip, som aldrig kom med i bogen.

Enjoy 😉

En glød tændtes i mørket. En mand stod lænet op af en stor fyrgran med en tændt smøg i munden. Røgen sivede stille ud i natten. Han tog smøgen mellem to finger og lod slapt hånden falde ned langs siden. Foran ham lå grænsen til Europa.

Han rodede i lommen og fandt et falmet fotografi. Det var 15 år gammelt og havde været bukket en del gange. I det han foldede det ud brød månen frem fra skyerne og kastede et svagt lys på billedet.

Manden tog et sug på smøgen. Der var en kvinde på billedet. Almindelig af bygning og med brunt hår og øjne. Han sukkede. Det var så lange siden han havde set sin elskede hustru. Hun var den smukkeste kvinde han nogen sinde havde kendt.

Hans blik søgte igen mod grænsen. Han kneb øjnene sammen. Længe havde han søgt efter hendes morder. Hendes liv var som guld for ham, og når man tog hans guld skulle man bøde for det.

Han indhalerede hidsigt og smed den sidste smøgstump på jorden. Med bunden af gummiskoen skoddede han den hurtigt.

Han havde brugt lang tid på at lede efter morderen i Rusland, men nu havde han fået en ny ledetråd. Han foldede fotografiet sammen og lagde tilbage i jakkelommen. Han skulle over grænsen. Der var noget i luften. Han kunne mærke det. Morderen kunne ikke længere gemme sig.

Han smilede grumt, da en ulv hylede i det fjerne. Når han fandt morderen ville han tage sin hævn over Mariannas død. Han satte i løb med et brøl. Hvis han kunne ville han flå den usling i småstykker.

Hans muskler sitrede, og han følte en særlig kraft fra månen, efterhånden som han løb mod grænsen.  Snart ville en rødlig skygge lægge sig tilrette over månen. En skygge af blod. Fjendens blod. Det skulle han nok sørge for!

Har du et bud på hvilken person denne scene er skrevet over, så skriv det gerne til mig i en besked. Ingen spoilere over for læsere, som endnu ikke har fået bogen læst endnu naturligvis 😉

Forlagsturne - Rød måne

 I september 2020 skrev jeg kontrakt med forlaget Snepryd om min næste udgivelse, Rød måne – nattens skjulte soldater. Historien er low fantasy (foregår i vores egen verden med overnaturlige elementer) og er inspireret ud fra ulvens genindvandring til Danmark. Frem til udgivelsen, vil jeg poste en serie af blogindlæg fra ide til færdig bog.

Jeg håber, I har lyst til at læse med 😉

Forlagsturne - Rød måne

 

Vejen til et forlag føltes virkelig lang for denne her bog.

Jeg sendte manuskriptet ud første gang i 2017. Hvor jeg fik den tilbage med forslag til ændringer. Jeg kan huske, at jeg rettede op på historien og havde to betalæsere på, så det trak lidt ud før jeg fik sendt tilbage til forlaget igen, hvor jeg i mellemtiden også havde sendt et eventyr ind til deres konkurrence om vinter eventyr. Indenfor samme uge fik jeg først afslag på mit manuskript og dernæst fik jeg antaget eventyret. Det var en lidt underlig situation 😕 Selvfølgelig blev jeg glad for at få antaget eventyret, men hvor ville jeg ønske, at det havde været mit ulvemanus de havde antaget i stedet for ...

Efter at have sundet mig lidt over afslaget sendte jeg ud til det næste forlag, som også sendte feedback tilbage med ordene om at de gerne ville se manus igen, når jeg havde foretaget ændringer. Denne gang forsøgte jeg, at gøre processen hurtigere ved ikke at have betalæsere på. Forlaget kunne stadig godt lide historien, men havde håbet at jeg kunne appellere lidt mere til et voksnet publikum. Det er ikke min hensigt, da historien handler om teenagere på 16/17 år, da det passer perfekt med at tage jagttegn, studieliv osv, så jeg måtte videre ud i min søgen efter et forlag.

Listen af forlag blev langsomt krydset af. Nogle gav et par ord med på vejen, andre kun et standard afslag og et enkelt sted fik jeg direkte at vide, at jeg ikke kunne skrive! Så sad jeg pludselig der og kiggede på de mange sider, jeg havde skrevet og overvejede om det overhovedet var det værd, at forsøge at få ulvehistorien ud. Måske var den virkelig dårligt skrevet? Måske var jeg i virkeligheden en elendig forfatter?

Men igen så havde jeg jo også fået god feedback og der var tilmed nogle forlag, som havde givet mig to chancer. På et tidspunkt blev jeg virkelig stædig og bestemte at min historie altså kunne noget og at ingen jeg havde hørt om, havde brugt ulvedebatten i deres historier. Det var der jeg skulle lægge fokusset i følgebrevet.

Så jeg sendte til et nyt forlag. Bag mig lå allerede en bunke med afslag, men jeg håbede virkelig inderligt at den ville gå igennem denne gang. Efter endnu et par nederlag, hvor forlaget enten spildte min tid med ikke at havde tid til at kigge på manuskriptet alligevel og første meldte det ud efter et halvt år, til flere standard afslag, forsøgte jeg at sende til et lidt større forlag, som jeg ellers havde valgt at gå udenom, fordi jeg ikke regnede med at komme ind der alligevel. De fleste af de forlag jeg havde forsøgt hos indtil videre, var enten små eller mellemstore. Efter nogle ugers ventetid fik jeg en lang mail med feedback og besked om, at det var virkelig tæt på at de antog historien, men desværre måtte de være realistiske, at min historie nok ville drukne lidt i de bøger, de allerede havde udgivet og at de hellere ville fokusere på de forfattere, som de havde inde i varmen. Fair nok og stor respekt til sådan en udmelding herfra. Jeg var faktisk mega glad for lige netop det her afslag. Både fordi forlaget havde brugt tid på at give mig brugbar feedback og for deres ærlighed.

Herefter forsøgte jeg at sende ud til et nyt forlag, men jeg hørte ikke noget fra dem … Sådan noget sker også og man står der og ved ikke om man er købt eller solgt.

Jeg lod det ligge, mens jeg tog til fantasy festival i Esbjerg 2019 for at snuse lidt rundt og samle inspiration hos alle de fremmødte forlag. Der var alligevel gået to år og jeg vidste ikke, om jeg havde overset nogle forlag, som ville være lige dér, hvor jeg skulle sende til som det næste. Nogle af de fremmødte forlag kendte jeg i forvejen og flere af dem havde jeg forsøgt at sende historien ind til, men der var også andre interessante forlag, som jeg endnu ikke havde hørt om. Da jeg kom hjem fra festivallen, sendte jeg manus af sted til et lille forlag som havde nogle gode synpunkter omkring det med at skabe anderledes historier. Det virkede perfekt, så jeg forsøgte.

I ventetiden undersøgte jeg på andre forlag via nettet, som jeg endnu ikke havde prøvet at sende til og faldt over et, som jeg havde kigget på flere gange og som virkede lovende. Jeg tog en beslutning og gjorde noget, jeg ellers aldrig har gjort før … Jeg sendte af sted til et forlag mere – så nu lå mit manus ude hos to forlag. Dette her, er der virkelig mange diskussioner for og imod, at sende ind til flere forlag samtidigt. Vil man ryge på en blacklist? Hvad nu hvis begge siger ja til udgivelse? Men igen, hvor stor er sandsynligheden? 

Jeg fik svar fra det lille forlag med de gode synspunkter. De kunne lide historien, men havde nogle forslag til ændringer, som jeg kunne overveje, hvis jeg ville udgive hos dem. De nye ting var af militærkarakter, som jeg slet ikke havde overvejet, men rigtig brugbart, så jeg begyndte at rette op på historien for gud ved hvilken gang!!

Der gik nogle måneder, hvor jeg stadig sad og prøvede at få historien til at klinge, da en ny mail tikkede ind i mailboksen. Det er fra det andet forlag! Det forlag jeg havde haft kig på flere gange, men først nu havde sendt af sted til. Da jeg åbnede mailen forventede jeg næsten et afslag, det var jeg blevet så vant til, men nej … De var interesserede i historien og selvfølgelig godt vidste, at der krævede redigering osv. før den kunne blive klar til en udgivelse, men hvis jeg stadig havde lyst, så vil de gerne antage min bog! 😮

Nu sad jeg der med et hav af afslag bag mig, et forlag der havde vist interesse og som jeg var ved at rette feedback efter. På den anden side, så ville de kun MÅSKE sige ja til antagelse. Her stod jeg pludselig med MAILEN, der tilbød en kontrakt. Den måtte jeg lige tygge lidt på. Jeg skrev til det nye forlag, at jeg altså var i gang med de her omskrivninger og om de stadig gerne ville se manus, når jeg var færdig. Det ville de gerne og de var stadig interesseret, da jeg sendte ind anden gang.

Forlaget Snepryd endte med at satse på min  historie og jeg er glad for, at jeg takkede ja til deres tilbud.

Inden jeg tog over til Sjælland for at underskrive den endelige kontrakt, lukkede det lille forlag helt ned. Om det var skæbnen, eller hvad det var, ved jeg ikke, men jeg følte mig mega, mega heldig for ikke at være gået med det første tilbud, der kun måske ville udgive. Havde jeg gjort det, så var jeg nok stadig i gang med at søge efter det snævre nålehul …

Tre år tog det for mig at finde et forlag. Jeg har nok været omkring 20+ forlag, der alle udgiver fantasy, for at gøre et forsøg på at komme igennem nåleøjet. Noget jeg har fundet ud af i denne forlagsturne, er, hvor vigtigt det er at tro på sig selv og på det man har skrevet, ellers når man aldrig i mål.

Skriveprocessen og plotudvikling af Rød måne

 I september 2020 skrev jeg kontrakt med forlaget Snepryd om min næste udgivelse, Rød måne – nattens skjulte soldater. Historien er low fantasy (foregår i vores egen verden med overnaturlige elementer) og er inspireret ud fra ulvens genindvandring til Danmark. Frem til udgivelsen, vil jeg poste en serie af blogindlæg fra ide til færdig bog.

Jeg håber, I har lyst til at læse med 😉

Rød måne – skriveprocessen og plotudvikling

 

Min skriveproces med ”Rød måne” startede med en masse tanker.

- Hvordan skulle jeg bruge ulvedebatten til noget?

På det her tidspunkt var jeg allerede godt i gang med at skrive på de to første bind af Lygtemandens datter. Så min ulve ide måtte vente lidt, til jeg fik lidt huller mellem de to andre udgivelser.

Jeg oprettede en playliste på youtube med musik, hvilket jeg i øvrigt altid gør, når jeg starter på et nyt skriveprojekt. I øjeblikket ligger der 127 sange/melodier på playlisten. Alle giver noget til, hvordan jeg f.eks. føler stemningen i en skov, når det er mørkt, følelser - både dystre, kærlighed og det at føle sig fortabt og trist. Men der er også sange der siger noget om mine karakterer. Musikken sætter en masse billeder i gang i mit hoved og jeg forsøger at være åben, lytte og mærke efter, mens jeg kan høre historien tale til mig. Det lyder måske lidt underligt, men jeg bruger ikke ret tit billeder fundet på nettet som inspiration, men derimod rigtig meget, hvad min egen fantasi viser mig. Musikken bruger jeg også, hvis jeg er væk fra skriveriet og skal tilbage i den rette stemning i manuskriptet igen.

Da jeg skrev Lygtemandens datter og Englens søn havde jeg ingen plan over handlingsforløbet og jeg havde kun skrevet ganske lidt ned omkring personerne inden jeg gik i gang med selve skriveriet. Med denne historie greb jeg det lidt anderledes an, for jeg havde i forvejen en ordentlig bunke noter.

-         Det første der skulle være styr på var karaktererne: Deres styrker, svagheder, relation til hinanden og hvilken rolle de skulle have i historien.

-         

Hurtigt gik det op for mig, at det ikke bare lige sådan var til, for jeg havde jo valgt, at Rusland skulle være en del af historiens oprindelse og at en af mine hovedpersoner kom derfra … Så jeg måtte ud i at læse op på, hvordan man sammensætter russiske navne. Ikke kun fornavnet er præget ud fra kønnet, men også efternavnet. Sådan lidt som man sagde Nielssøn eller Nielsdatter i gamle dage. Et russisk navn består gerne af fornavn, mellemnavn (faderens navn med endelse ud fra om du er hun- eller hankøn) og til sidst familienavnet/ efternavnet. Spændende, og nu er jeg meget klogere på det punkt!

-         Derefter tegnede jeg en tidslinje og skrevet meget groft handlingen op.

-         Også begyndte jeg ellers at skrive.

Jeg var ikke kommet ret langt ind i historien, da jeg godt kunne mærke, at denne historie nok ikke kun blev en enkeltstående bog, så jeg måtte have en åben slutning med i tankerne og derved ændre på min tidslinje.

Når jeg skriver foregår det altid kronologisk, altså fra start til slut. Det jeg skriver, ser jeg nærmest som en film i hovedet og jeg ville heller aldrig hoppe frem og tilbage mens jeg så en film, for så ville det ikke give mening. Hvis jeg sprang rundt fra et sted til et andet, så ville jeg aldrig kunne forbinder hele forløbet. Når jeg derimod retter min historie igennem, kan jeg godt finde på at hoppe frem og tilbage, hvis jeg lige kommer i tanke om, at hvis jeg retter noget på side 145, så skal jeg huske at give et hint på side 5 osv.

Når selve historien er kommet ned på papir, det plejer jeg at kalde skelettet, for selvfølgelig kan man ikke skrive en historie perfekt første gang, så er det tid til at rette historien igennem. Under skrivningen har jeg ikke andre til hverken at læse teksten, eller give feedback. Jeg kan godt snakke om nogle ting med min mand eller mine skrivebuddies, men ellers holder jeg kortene helt tæt ind til kroppen. Når jeg selv har været over det nogle gange og ikke kan se flere fejl, får jeg betalæsere ind over. På lige netop dette projekt har jeg haft rigtig mange inde over af flere omgange. Både fordi jeg har gået til og fra flere gange og fordi jeg efter afslag fra forlag har haft brug for ekstra/friske øjne, der kunne slå ned på de ting, der var galt.

Men alt i alt fra ide til færdig skrivning er der ca. gået 3-4 år. At jeg har rettet til og skrevet om efter forlag har givet deres besyv med, er ikke talt med her. Alt om omskrivninger og forlagsjagt vil jeg fortælle mere om i næste indlæg.

Karakterne i Rød måne

 I september 2020 skrev jeg kontrakt med forlaget Snepryd om min næste udgivelse, Rød måne – nattens skjulte soldater. Historien er low fantasy (foregår i vores egen verden med overnaturlige elementer) og er inspireret ud fra ulvens genindvandring til Danmark. Frem til udgivelsen, vil jeg poste en serie af blogindlæg fra ide til færdig bog.

Jeg håber, I har lyst til at læse med 😉

Karakterne

I bogen har jeg flere forskellige karaktertyper med, så jeg beskriver kun en håndfuld af dem i indlægget her.

Noget jeg har syntes, der var sjovt at lege med, var forestillingerne om, at piger altid er søde små nips og drenge skal være de stærke – men hvad sker der, hvis man bytter rundt på disse holdninger?

 

 Her kommer en præsentation af hovedkarakterne:

- Katarina er 16 år, hun har boet i London i 3 år med sin familie og flytter nu til en jysk provinsby, hvilket hun ikke er helt stolt af. Godt nok er hun født og delvis opvokset i Danmark, men tiden i London har givet hende så meget og hun savner sin gruppe af venner frygteligt.

Katarinas familie består af Far (Christian) forretningsmand og jæger, mor (Betina) psykolog og medhjælper i røde kors organisationen og storesøster (Katja) studere til beklædningshåndværker. Derud over har Katarina en faster, tante, onkel og kusine, som hun ses med af og til. De to søstre, Katarina og Katja, er som nat og dag, det eneste de reelt har tilfælles, er, at deres navne begge starter med Kat. Katja går meget op i mode og sit udseende, mens Katarina er lidt mere nede på jorden, lidt en drengepige, der tager jagttegn og forsøger at analyser andre mennesker ved at iagttage dem. Det sidste har hun fået interesse for fra sin mors psykologibøger og lige netop dette personlighedstræk gør, at hun forsøger at komme ind på livet af min anden hovedkarakter.

 

- Niklas 16 år. Af Russisk oprindelse. Han blev bidt som tiårig af det han selv kalder en varulv. Han Kommer fra en voldelig baggrund og han har været på flygt med sin mor. Hans mor dør og han har kun en farmor, som han ikke længere ved om der lever. Han bor i Danmark under et andet navn og med en opdigtet baggrund, som han tidligere har gjort i andre lande. Noget har fået ham til at trække mod Danmark, selvom det nok er det dummeste han overhovedet kan gøre, da ulveaktiviterne her i landet stadig er på sit spæde stadie.

Han går på gymnasie og bor hos en plejefamilie. 3 dage i hver måned (perioden, hvor han er ulv) bor han på Ellebakken – et opdigtet børnehjem og dækhistorie. I virkeligheden har han et hemmeligt skjulested, hvor han søger tilflugt.

Niklas ser måske stærk ud på overfladen og bliver også anklaget for at tage steroider. Sandheden er at ulven måske nok gør ham stærk udenpå, men inden i lure en evig angst for at han skal blive opdaget som varulv, eller værre … at hans voldelige fortid skal indhente ham.

Han prøver for så vidt muligt at holde sig for sig selv. Hvis bare han kunne finde en kur, der kunne gøre ham rask, så ville han tage tilbage til Rusland og lede efter sin farmor, men uden den tør han ikke.

Ud over de to hovedpersoner og deres familier har jeg også flere unge fra gymnasiet. Blandt andet Tobias, Silas, Rebecca og Laura, der går i samme klasse som Katarina og Niklas.

- Tobias, 17 år, er typen der elsker fester og bryder sig mindre om skole og forpligtelser. Han går faktisk kun på gymnasiet for at please sin familie, hvis han selv skal sige det.

Han går meget op i sit image, skal helst gå sammen med de rigtige folk, have den rigtige kæreste og han kan til tider være lidt af en idiot, når han prøver at forsvare sin position.

- Silas, en bumset knægt på 16 år. Han er bedste ven med Tobias, og da Tobias jo besidder en høj position i skolehierarkiet, må Silas løbe med selvom, han inderst inde ikke altid har lyst eller har helt samme mod.

Tit bliver han ladt lidt i baggrunden, men han er rimelig sikker på sig selv og ved udmærket, hvilken vej han vil gå med både sin uddannelse og kærligheden.

- Rebecca, 16 år. Modebevist og populær pige på gymnasiet. Hun er bedste veninde med Laura og byder også ret hurtigt Katarina velkommen i sin kreds. Rebecca er som sådan venlig af natur, men hun har også sine hemmeligheder. Det gør, at hun tit bare ser til i situationer, hvor der burde være grebet ind, men i frygt for sin position vælger hun at fortie.

- Laura, 17 år. Hun har ben i næsen og tør at skille sig ud fra mængden ved at gå i lige præcis det tøj. hun foretrækker, som for det meste er sort.

Hun er meget selvsikker, stålfast i sine meninger omkring visse personer 😒, men er også retfærdig og hjælper altid sine venner, når det virkelig gælder.

Miljøbeskrivelser til Rød måne

I september 2020 skrev jeg kontrakt med forlaget Snepryd om min næste udgivelse, Rød måne – nattens skjulte soldater. Historien er low fantasy (foregår i vores egen verden med overnaturlige elementer) og er inspireret ud fra ulvens genindvandring til Danmark. Frem til udgivelsen, vil jeg poste en serie af blogindlæg fra ide til færdig bog.

Jeg håber, I har lyst til at læse med 😉

Miljøbeskrivelser

 

Et setting kan have en stor afgørelse for ens historie. Det er det også for Rød måne.

Jeg har hele tiden vidst, at handlingen skulle foregå i Danmark, da inspirationen kommer fra ulvens genindvandring til landet, så det giver jo lidt sig selv. Havde jeg lagt handlingen i Sverige ville historien have været en helt anden.

I starten lagde jeg handlingen på Djursland, da jeg tænkte at her var meget skov, men jeg fandt hurtigt ud af at det ville skabe problemer, hvis mine personer kom fra forskellige byer - de skulle køres rundt og andet og derfor ikke kunne støde ”tilfældigt” på hinanden. Desuden er jeg ikke nok stedkendt på Djursland, at jeg ved, hvor forskellige jagtforeninger m.m. holder til. Derfor måtte jeg på ny finde et danmarkskort frem og undersøge nye muligheder.

Som barn gik jeg til riffelskydning, det gjorde/gør min storebror også. Det skyldes at flere i min familie er jægere og jeg tror, min far havde et håb om, at jeg en dag ville tage jagttegn, men det takkede jeg nej tak til da jeg fyldte 16 år.

Jeg er født og opvokset i Holstebro og boede ikke langt fra skydebanen ved den gamle flyveplads eller musikkvarteret, som det også bliver kaldt. Min storebror havde engang et job med at samle alle hele lerduer op på banerne og sommetider hjalp jeg ham, og jeg kan huske, at vi fik sodavand i klubhuset bagefter. Jeg var ikke så gammel, måske lige omkring da jeg startede i skole. Min far luftede også af og til hunde på baneområdet, når der ikke var skydning, så jeg husker sådan nogenlunde, hvordan banerne er opbygget, så derfor overvejede jeg stærkt at flytte handlingen til Holstebro, hvor jeg havde de ting jeg fik brug for samlet et sted.

Udenfor Holstebro ud mod Idom ligger desuden et skovområde, som virkede perfekt til min historie, hvis jeg placerede mine hovedpersoners boliger et sted nær Storåen. Jeg begyndte at skrive med Holstebro som centrum, før der begyndte at florerede historier om nedlagte får i Idom. På et tidspunkt stod jeg i den situation, at jeg netop havde skrevet en scene om nedlagte får og efterfølgende hørte om det i de rigtige nyheder! Det var vildt spooky og som taget ud fra en scene i min debutbog, hvor Calluna oplever først at drømme noget, der senere viser sig at være sket i virkeligheden. Efter det måtte jeg lige sunde mig lidt. Men samtidig bekræftede det mig i, at jeg havde fingeren lige på pulsen. Det var her tingene skete!

Som jeg tidligere har nævnt, så begyndte jeg på denne historie i 2013, men har valgt 2014 som året, hvor historien udspiller sig. Nok både fordi jeg skrev en del noter på det tidspunkt og fordi det skulle passe med superblodmånen i september 2015. Selve handlingen spænder sig ca. over et år, men det er nødvendigt, da jeg har mange månefaser-scener.

Ulvedebatten spiller en stor rolle i min inspiration, men jeg har selvfølgelig plukket ud af de begivenheder, jeg kunne bruge, da flere af de episoder man har hørt i nyhederne, foregik med måneder eller års mellemrum.

Mine to hovedkarakterer bor tæt på Storåen. Jeg har selv boet i det område, som jeg beskriver og gået mange ture af de samme strækninger som mine personer tager. Det var dengang min mand, dengang kæreste, og jeg flyttede sammen i en ungdomsbolig.

Det har været en kæmpe fordel at ligge historien i Holstebro, da jeg er lokalkendt. Alligevel har jeg måttet researche på nogle ting og kigge kort for at mine personers færden i byen er så realistisk som muligt.

Andre ting jeg har måttet søge på kort/læse op omkring, har været, de beskrivelser jeg har af London og Rusland, hvor jeg aldrig har været.

Enkelte lokationer er fiktive og det er kun fordi jeg ikke ønsker at skrive noget dårligt om f.eks. en herregård.

Lidt udenfor Haderup i midtjylland ligger der et forladt hotel. Der har både været sat ild til det første af bygningen, det har været brugt som et sted at tage hen for at drikke i smug og ellers indtaget til sjov og spas. Det ses desværre på bygningerne i dag, da meget er ødelagt og det kommer nok aldrig til at blive et hotel igen. Hvad jeg bruger den lokation til må I læse jer frem til ;-)

Jeg omtaler en del skove i Rød måne. Det er bl.a. Nibsbjerg plantage ved Idom, som jeg nok mest omtaler som Idom, så læseren kan sætte det i forbindelse med de virkelige nyheder fra området. Feldborg Plantage, hvor Katarinas far og onkel har jagt. Jeg har selv gået og cyklet mange ture i området og det er sådan en smuk skov. Klosterheden plantage var selvsagt til at blive nævnt, da der er flere observationer af ulve her, selv den dag i dag. Desuden nævner jeg Sir Lyngbjerg plantage ved Kunderup, som ligger mellem Klosterheden plantage og Holstebro.

Ideen til Rød måne opstår

I september 2020 skrev jeg kontrakt med forlaget Snepryd om min næste udgivelse, Rød måne – nattens skjulte soldater. Historien er low fantasy (foregår i vores egen verden med overnaturlige elementer) og er inspireret ud fra ulvens genindvandring til Danmark. Frem til udgivelsen, vil jeg poste en serie af blogindlæg fra ide til færdig bog.

Jeg håber, I har lyst til at læse med 😉

 

Ideen opstår

Helt præcis, hvordan det gik til, at jeg fik ideen med at bygge en fantasy fortælling op omkring ulvedebatten, er mig lidt uvist.

De første observationer af ulve var i Thy i 2012 og i 2013, kan jeg se ud fra mine noter, er første gang jeg legede med tanken om ulve, der genindvandrede til Danmark og spørgsmålet om, hvad nu hvis noget endnu farligere vandrede med ind over grænsen?

Jeg kan ikke præcist huske, hvornår jeg begyndte at skrive på historien. Smånoter begyndte at forme sig i min notesbog og jeg lod det få tid til at udvikle sig. I mellemtiden har jeg skrevet på andre bøger og noveller. På et tidspunkt skrevet jeg en novelle om varulve, der invaderede et skib. Ikke nogen særlig god historie, men ideen om at skrive en længere historie om varulve blev hængende i mit baghoved.

Da jeg først for alvor tog mine løse noter op omkring ulvens genindvandring og varulve, blev disse to ting hurtigt kædet sammen. Men så kom det næste spørgsmål … Hvordan bliver man overhovedet til en varulv?

Det letteste ville nok være at holde sig til myterne om, at man bliver født som varulv, eller at man bliver bidt af en og dermed selv bliver til sådan et væsen - jeg holdt fast i det med bidet. Men der manglede stadig en grund til at varulvene opstod og er der noget jeg godt kan lide, så er det at finde på en måde, der sådan set godt kunne være foregået i virkeligheden.

I første omgang gav jeg mig til at undersøge, hvor de største forekomster af ulve befandt sig i verden. Ikke så svært, når det meste af Europa og Rusland har fritlevende ulve og det skulle jo være muligt for dem at kunne vandre til Danmark, hvor jeg regnede med at min historie skulle udspille sig. Valget faldt på Rusland, som stedet, hvor en hemmeligholdt organisation laver forsøg med mennesker. Jeg lod det være Ruslands svar på at skabe den ariske race, som tyskerne forsøgte på, eller endnu bedre, at skab en supersoldat, der var alle andre soldater langt overlegen. At sådanne forsøg tit ender galt … ja, det skulle det også vise sig, at gøre i min fortælling ;-)