mandag den 5. oktober 2015


Manuskriptet til bog to ligger inde hos forlaget. Det er planen at den skal udkomme til januar.

Jeg har sommerfugle i maven. Det er klart at man har det ved første bog. Alt er nyt og spændende og hvad er det for noget jeg har rodet mig ud i :-/
Men jeg synes også sommerfuglene flagre denne gang. Måske er det fordi man ved at første bog blev så godt modtaget, så nu bidder man negle og tænker åh-åh bare næste bog også fanger og lever op til forventningerne.

Og hvad kan man så forvente sig af næste bog? Hmm, jeg vil jo ikke afsløre for meget. Men vi kommer til at opleve historien fra to sider. Calluna selvfølgelig, men også fra Lukas' synsvinkel og jeg håber i synes det bliver interessant at høre mere om hans verden.

Jeg har haft rigtig mange følelser med i skrivningen. Grint, grædt og virkelig følt hårene rejse sig i nakken. Jeg er ret nem at påvirke med stemninger og det håber jeg også bliver afspejlet, når man læser.

Pyh, jeg er spændt på det sidste arbejde med at få bogen klar til udgivelse. Og jeg tripper af forventning til hvordan bogen kommer til at se ud færdig. Eller til hvordan den bliver at holde i hånden :-)


Er I klar til næste bog? Hvad håber I der kommer til at ske? :-)