mandag den 19. september 2016

Fantasy festival 2016


Weekenden for fantasy festivallen i Esbjerg er overstået. Jeg var der om lørdagen, hvor jeg deltog på Speakers corner og stod på forlaget Egolibris' stand sammen med en god stak af Lygtemandens datter :-)

Billedet her er lånt fra Winnie Leth Buch.
Har I set mine fine vingeøreringe? :-)




Der var ikke så mange på speakers corner, da jeg var på. Tror Pernille og Carina fra Tellerup træk en masse til deres foredrag, det er helt okay. De er jo virkelig dygtige begge to. Men havde da min helt egen støttegruppe, som kom og hørte mig fortælle. I er fantastiske <3



Og jeg fik hilst På Katja L. Berger som også deltog under mit oplæg. Tusind tak for det <3 Gjorde selvfølgelig gengæld, da hun skulle på ;-) (Har ikke noget billede. Skal vist blive bedre til at tage billeder af de andre forfattere)

Fik endelig hilst på Louise Haiberg og Anika Eibe. På bogforum sidste år synes jeg ikke helt, jeg ville bryde ind i deres samtaler (fik vist også lidt kolde fødder) Skønt at hilse på jer. Fedt hår Louise (thumbs up) og tak for kram :-)
Haidi Wigger Klaris fik jeg også hilst på. Hyggeligt at sige hej til dig endnu en gang :-)

Fik hilst på flere søde mennesker og uddelt bogmærker og smil, ej at forglemme. Smil er vigtige ;-) Det var super hyggeligt at snakke med jer, som kom forbi forlagets stand. I var med til at gøre dagen helt speciel. Tak for det <3

I får lige lidt stemningsbilleder fra festivallen:

De to skjalde, som gjorde folk opmærksomme på, hvad tid, hvilke forfattere skulle holde foredrag.

Der var flere spændende brætspil. Tror man skal sætte god tid af for at finde ud af reglerne. Men det kunne være sjovt at prøve engang

Udstillet kostume


Markedspladsen

Så hende her flere gange og synes hun var så sød at jeg måtte bede om et billede :-)


Rollespil

Dragen ved indgangen

Udstillet kostume


Fik da også shoppet lidt :-) Er stentosse, så da jeg så en bod med sten, var jeg forsvundet derind :-D

Den store stens mønster minder mig om fugl Fønix, så den måtte jeg eje <3

Købte også lidt bøger. Har læst disse engang som ung (mange år siden efterhånden) Kan ikke rigtig huske dem, men en Dennis Jürgensen bog kan altid klare en genopfiskning :-)



Om aftenen var der middag for deltagerne på messen. Kendte ikke rigtig nogen der skulle med, men fik selskab af to rolle- og brætspils herre ved bordet. Og lidt efter en ung mand fra Norge som læste på en international forfatterlinje i Aalborg. Det var super hyggeligt. Sikke snakken gik lystigt. Følte mig godt underholdt, og jeg ved nu en masse om brætspil, og hvordan man opbygger en historie til rollespil :-D

Tak for denne gang Esbjerg. Håber vi ses igen en anden gang :-)









onsdag den 24. august 2016

Fantasy Festival Esbjerg 2016

I weekenden d. 17-18 september er der fantasy festival i Esbjerg.

Jeg har endnu ikke selv besøgt messen, men det skal jeg i år. Ikke kun være på besøg, jeg skal holde et oplæg på Speakers Corner om lørdagen kl. 11.00- 11.15. Og derefter vil jeg stå på forlaget Egolibris' stand eller gå lidt rundt mellem gæsterne. Men det er helt sikkert, at jeg er der, så hold dig endelig ikke tilbage med at få en lille sludder med mig :-)

Du kan læse mere om mit oplæg på Speakers corner her på linket:

https://www.facebook.com/events/187116855039765/

Ved at der kommer til at ske en masse spændende på messen, det kan du læse meget mere om på deres hjemmeside og det er også her man kan bestille billetter på forhånd:

http://fantasyfestival.esbjergkommune.dk/

Glæder mig rigtig, rigtig meget og håber på at hilse på en masse søde mennesker.

Ses vi?

tirsdag den 17. maj 2016

Stilhed på bloggen

Der er lidt stille for tiden her på bloggen. Der bliver arbejdet bag kulisen på at få Englens søn færdig og klar til trykken.

Men selv om der er stilhed, så får Lygtemandens datter stadig anmeldelser og det er super fedt. Tak til alle jer der har givet jer tid til at læse og give en ærlig anmeldelse af min debut. Det varmer rigtig meget.

Calluna rejser lige nu rundt ude i verden som TB (Travel bug). Hun har været rundt i Danmark, blevet taget med til Sverige og Tyskland og er nu samlet op og forsætter rejsen videre til næste cache. Det er super spændende at følge. Du kan også følge hende her: https://www.geocaching.com/track/details.aspx?id=5865455

Der er blevet lavet en Lukas TB. Den er i samme stil med Calluna TB'en. Når næste bog udkommer starter Lukas sin rejse. Det er nu hans opgave at søge efter Calluna. Håber de vil mødes under vejs :-)

Og hvad arbejder jeg ellers på, når ikke jeg redigere på Englens søn?
Jeg har skrevet to noveller, men jeg tror de bliver udvidet til romaner i stedet. Har det meget svært ved at begrænse mig og synes, der mangler noget af personernes historie i en novelle, så det vil jeg dykke dybere ned i på et tidspunkt.
I mellemtiden arbejder jeg videre på en roman, som jeg har været i gang med on/off siden jeg skrev Lygtemandens datter. Jeg begynder at kunne skimte slutningen. Det er også fantasy. Jeg har skrevet lidt om historien før her på bloggen. Kan afsløre at det handler om varulve, teens og videnskabsmænd ;-)

tirsdag den 29. marts 2016

En digtende udfordring

Jeg har været med i en udfordring hos Pipalukbooks om at skrive en historie eller et digt til et billede. Du kan læse mere om udfordringen her: https://pipalukbooks.wordpress.com/2016/03/21/dixithistorier-1-billederne/

Jeg har valgt at skrive et digt til billedet med regnen. Det var egentlig meget sjovt. Her kan du læse, hvad jeg fik ud af billedet:


Regnen falder altid på mig


Går i egne tanker,
hvorfor regner det aldrig på andre?

Jeg prøver at være forberedt og klar,
men skyerne kender mine svar.
Med gummistøvler, regnhat og paraply,
så er der aldrig en sky.


Det er varmt med alt det tøj,
jeg føler mig svedt og sløj.

Det er ikke til at holde ud,
hvorfor er det mig der står for skud?

Så snart jeg aftager tøjet,
er mit humør igen misfornøjet.
Regnen siler atter ned,
jeg udbryder en ed.

Jeg ser en pige med paraply,
der er dejlig ly.
Men hos hende regner det ej,
det sker åbenbart kun over mig.

Hun forbarmer sig,
og rækker paraplyen til mig.
I det samme er regnen væk,
altid uden et kvæk.

Jeg prøver at give paraplyen tilbage,
mens jeg hende betage.
Med fregner på næsen og så sød,
indvendigt bliver jeg helt blød.

Så mærker jeg et dryp på mit hoved,
solen holder ikke hvad der var lovet.
Endnu engang siler regnet ned,
fandens som det bliver ved.

Pigen fniser under sin paraply,
der, hvor der er så dejligt med ly.
Imens står jeg her i vådt tøj og sko,
og smiler skævt til den unge jomfru.

Hun rækker en hånd ind i vandet,
”Det er synd,” siger hun blandt andet.
Hun røre ved mit våde hår,
lige før hun vender sig og går.

Jeg sidder på en bænk med min byrde,
men skyen vogter som en trofast hyrde.
Det regner kun på mig,
føler mig kold og bleg.

”Det er synd for dig,”
det er pigen der ser ned på mig.
”Kom,” hun rækker hånden ud,
jeg tager imod på hendes bud.

Senere smiler hun tilfreds,
og retter min hat på plads.
Jeg kigger på paraplyhatten i et spejl,
men alt jeg kan se er hendes hjertespejl.

På hende er der ingen regn,
det må være et tegn.
Og med denne hat,
burde jeg kalde hende skat.

Hånd i hånd kan jeg nu vandre med hende,
uden at vide hvor det skal ende.
Men det regner ikke mere,
nu er der solskin på mig og flere.

Jeg smiler til min pige,
hun hedder Sofie.
Hun reddede mig med denne hat,
og jeg vil gå med den dag og nat.
Nu går vi to sammen,
ikke mere regn, tak og amen!

mandag den 28. marts 2016

Bogtrailer til Englens søn

Jeg gælder mig for sindssygt til at Englens søn bliver færdig. I mellemtiden har jeg kreeret en bogtrailer. Alle tegningerne kommer fra min hånd og jeg har selv sat billederne op til en film i Moviemaker, som er et ret godt program til det formål. Okay, det er måske rimelig nørdet, men mon ikke vi alle sammen har en smule nørd gemt i os ;-)

Uden yderligere snak fra min side, her er bogtraileren til Englens søn. Enjoy :-)

https://www.youtube.com/watch?v=b2zWzO0xZjg

torsdag den 3. marts 2016

Forsideafslørring af Englens søn

Nu er forsiden til Englens søn endelig officiel. Og nøj, hvor er jeg bare glad og lettet over at vi er nået så langt.

Jeg kunne sige en masse om farverne og mystikken i billedet. Men jeg lader det tale for sig selv. Og det er selvfølgelig Lukas vi ser herpå.

Hvis det ikke skal være løgn, så er jeg så begejstret, at jeg snart ikke ved, om jeg tør holde sådan en smuk bog i hånden, når den er færdig :-D

Ved der er mange af jer som har ventet spændt på efterfølgeren. Men snart venner, meget snart vil den være tilgængelig. Så er mit ønske, at I vil tage rigtig godt imod den :-)

torsdag den 25. februar 2016

Minder fra min barndom

Follow my blog with Bloglovin Jeg blev lidt inspireret fra Instagram, hvor jeg har fået mig oprettet. Jeg så nogle lægge billeder op fra gamle bøger fra deres barndom, som de havde været hjemme og finde i forældrenes gemmer.

Mine er disse to, som står i min reol:



 

Har I nogle gamle bøger liggende fra jeres barndom?

søndag den 17. januar 2016

Calluna får liv

Som lovet kommer her et blogindlæg for mugglere om TB. (Mugglere er et kendt udtryk fra J.K. Rowlings bøger om Harry Potter for ikke magikyndige, men bruges også om ikke-geocachere)

Nogle kender måske til geocaching. Det er skattejagt ved hjælp af GPS. Der ligger rigtig mange rundt omkring i Danmark og ikke mindst i hele verden. Det er lidt som en slags skjult verden og derfor skal vi geocachere være lidt forsigtige, når vi begiver os ud for ikke at afsløre noget over for mugglere ;-) Cachene (skattene) varriere i størrelse, men gerne er det en boks med en logbog, hvor man skriver navn og dato i. Nogle gange kan man være heldig at der ligger små bytteting i eller TB'er som gerne vil hjælpes videre.

Det var lidt om geocaching, så skal vi videre til TB (Travel Bug) og hvad er det nu for noget? En TB har sin egen lille plade med et nummer som kan spores. Til TB'en hænger man gerne en nøglering eller ting som giver TB'en et navn.

Her er den TB som vi har fået lavet. Det er selvfølgelig med forsiden af første bog og har fået navnet Calluna. I dag var vi så ude at lægge TB'en. Nu kan hun findes derude i det danske land. Hun har fået liv. Vores mission er, at vi håber, andre geocachere vil synes, det kunne være spændende, at finde hende og sende hende videre til en anden cache. Og hun må meget gerne komme til andre lande.

Vi har startet TB'en fra en lokation fra bogen og I får her et hint:


Vi regner med at lave en mere med Lukas, når anden bog udkommer og han startes også fra en lokation som er med i bogen. I bog to kommer de begge lidt ud at rejse og det er sådan set derfor vi synes det kunne være sjovt at lave de to TB'er og ikke mindst at se, om de skulle møde hinanden undervejs :-)

Se mere på: www.geocaching.com søg på kjær7540

God skattejagt og pas godt på Calluna og Lukas hvis I møder dem derude :-)