Fraklippet scene fra Rød måne
En
glød tændtes i mørket. En mand stod lænet op af en stor fyrgran med en tændt
smøg i munden. Røgen sivede stille ud i natten. Han tog smøgen mellem to finger
og lod slapt hånden falde ned langs siden. Foran ham lå grænsen til Europa.
Han rodede i lommen og fandt et falmet
fotografi. Det var 15 år gammelt og havde været bukket en del gange. I det han
foldede det ud brød månen frem fra skyerne og kastede et svagt lys på billedet.
Manden tog et sug på smøgen. Der var en
kvinde på billedet. Almindelig af bygning og med brunt hår og øjne. Han
sukkede. Det var så lange siden han havde set sin elskede hustru. Hun var den
smukkeste kvinde han nogen sinde havde kendt.
Hans blik søgte igen mod grænsen. Han kneb
øjnene sammen. Længe havde han søgt efter hendes morder. Hendes liv var som
guld for ham, og når man tog hans guld skulle man bøde for det.
Han indhalerede hidsigt og smed den sidste
smøgstump på jorden. Med bunden af gummiskoen skoddede han den hurtigt.
Han havde brugt lang tid på at lede efter
morderen i Rusland, men nu havde han fået en ny ledetråd. Han foldede
fotografiet sammen og lagde tilbage i jakkelommen. Han skulle over grænsen. Der
var noget i luften. Han kunne mærke det. Morderen kunne ikke længere gemme sig.
Han smilede grumt, da en ulv hylede i det
fjerne. Når han fandt morderen ville han tage sin hævn over Mariannas død. Han
satte i løb med et brøl. Hvis han kunne ville han flå den usling i småstykker.
Hans muskler sitrede, og han følte en
særlig kraft fra månen, efterhånden som han løb mod grænsen. Snart ville en rødlig skygge lægge sig
tilrette over månen. En skygge af blod. Fjendens blod. Det skulle han nok sørge
for!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar